| Rottenet.dk blev startet i starten af 2001. Dette var som udgangspunkt en
respons til nogle forespørgsler og efterlysninger af danske foreninger eller lign. for
rotteelskere på nyhedsgruppen dk.fritid.dyr, hvorefter denne side så dagens lys d. 10.
januar 2001. Til at begynde med indeholdt Rottenet.dk kun nogle enkelte sider, men dette
voksede, og i september 2003 fik Rottenet et nyt design.
|
| |
| Det blev også besluttet allerede
fra starten, at det forsøges at få en eller anden form for månedlig mail ud, så
længe der var materiale til det. Indtil nu er e-brevet udkommet en gang hver måned,
med undtagelse af august og januar. Dette grundlag (og e-brevet i det hele taget) var
oprindeligt et forsøg, men ser på nuværende tidspunkt ud til at forsætte fremover.
|
| |
| I starten lå Rottenet som en underside på et ikke-relevant domæne og havde deraf
en absolut obskur web-adresse. Efter et halvt år blev Rottenet.dk-domænet oprettet,
hvor man kan finde os i dag.
|
| |
| Det sociale element fik stor fokus allerede ved oprettelsen af Rottenet.dk.
Derfor har vi siden prøvet på at få etableret et halvårligt møde (der internt kaldes
Face2Face), som skiftevis bliver holdt i Jylland og på Sjælland - indtil nu privat
hos medlemmerne. På nuværende tidspunkt har Rottenet.dk afholdt et møde hvert halvår
siden opstarten af møderne i november 2001. Alle møder gav anledning til megen hygge,
rottesnak samt muligheden for at møde andre rotteelskere. |
| |
| Medlemsmæssigt har Rottenet.dk udvidet sig over alt forventning. Vi har flere
aktive medlemmer, som især hygger sig på Rottenets interne forum, hvor videnskabelige
diskussioner og skæv humor nok er den bedste beskrivelse af forummets indhold. Det er
dog ikke kun online, at medlemmerne mødes. Via Rottenet.dk har flere medlemmer fået
skabt nye kontakter og flere mødes i dag under private omstændigheder, hvor de kan
hygge med og om deres rotter sammen med ligesindede. |